lørdag den 12. september 2009

Enjoying days off











I onsdags kom jeg tilbage fra mit andet projekt, som fandt sted i Grand Canyons North Rim. Her skulle vi bygge stier; arbejdet bestod i at samle sten til stien og derefter smadre stenene med en hammer. Stenene blev læsset af i nogle bokse lavet af cedartræ, og når stenene havde den rette størrelse efter at være blevet hamret på, blev de overhældt med jord.
I Wupatki arbejde vi med at bygge hegn, så her var arbejdet helt anderledes. I North Rim var det lidt ensformigt og dette projekt var et 8 dages projekt - så jeg var formentlig mere beskidt end efter en uges Roskilde Festival.
Udsigten i North Rim var til gengæld fantastisk. En af dagene arbejdede vi på stien, som var lige ved kanten af canyonen - dvs. fantastisk udsigt.
Så kommer I til Grand Canyons North Rim, så prøv the Uncle Jim Trail, den har jeg sat mit "mark on".
På onsdag skal jeg på et nyt 8 dages projekt - denne gang til Navajo. Arbejdet dér består også i at bygge stier; men kender ikke det præcise arbejde endnu.
I morgen tager vi (vist) til Sedona for at hike og overnatte i det fri. Vi har alle fået et telt tildelt, så roadtrips kan gøres meget billige.
Efter min sidste uge i Wupatki tog vi på en "daytrip" til Lake Powell og sov på stranden under åben himmel og så solopgangen. Fantastisk!

Det lykkedes os forresten at komme på gæstelisten til 40 years of Woodstock-koncerten og backstage..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar