Så skete det igen - jeg havnede i L.A.; tredje gang i løbet af 2-3 uger.
Før det har jeg været på mit første "project" i 4 dage ude i nærheden af Grand Canyon, hvor vi skulle rive det gamle hegn ned og sætte nyt hegn op rundt om Wupatki (et indianerreservat/-park). Det var ganske morsomt rent faktisk!
Vi var 12 unge, glade mennesker mellem 19 og 28 år fra Holland, Japan, Tyskland, Italien, Spanien og Danmark - en masse tyskere..
På tirsdag går det løs igen med det samme project i Wupatki i 4 dage og igen 3 dages off - dog evt. en dag mere, hvis mit næste project er 8 dages ( = 8 dage uden bad!!), som jeg håber på; selv efter 4 dage er folk virkelig beskidte og lugtende, fordi vi arbejder omkring 10 timer hver dag og har det samme tøj på (vi skal være ens i samme trøjer; endda med lange ærmer, fordi vi ofte arbejder med pigtråd). Hjelm, handsker, støvler over anklerne og lange bukser er også en del af uniformen, og tilføj så lige bagende sol og 35 grader... Men sjovt havde vi det!
Om aftenen var det ned til 5-10 grader, så noget af en omvæltning (jeg måtte sove i skiundertøj for at holde varmen!!).
Lige nu står den dog på L.A. med en tysk pige ved navn Raphaela (eller blot Ela), som jeg mødte "on project". Vi ankom i morges med Greyhoundbussen lidt over 11 a.m. efter at have kørt i knap 12 timer. Derefter gik tiden med at finde et sted at bo; og vi har fundet det bedste sted!
Et hostel på Hollywood Boulevard med udsigt til Hollywoodskiltet til bare $ 24 pr. nat pr. person. Vi har oven i købet køkken og køleskab og gratis trådløst internet! Til gengæld deler vi lejligheden med 6 andre udenlandske unge; men de virker alle rigtigt venlige.
I morgen skal vi på stranden og om aftenen til koncert (40 years of Woodstock, hvor vi kan komme på gæsteliste, da Ela kender sangeren fra en af bands'ne, der skal spille).

Ingen kommentarer:
Send en kommentar