Efter at være ankommet til hotellet i Kayenta, som er en "by" in the middle of nowhere midt ud i ørkenen i Arizona, tog vi en tur på Burger King (valgmulighederne var en snusket kinesisk, McDonald's, Subway et supermarked med (meget uinteressant) delikatesse og så Burger King - ganske stort udvalg, indbyggertallet taget i betragtning!!). Aftensmaden måtte spises en time tidligere end tiden ifølge vores ure, da vi nu er i et indianerreservat (som ses tydeligt på den indianske befolkning), hvor de har sommertid (som de altså ikke har i resten af Arizona) - de dér tidszoner er ikke til at finde ud af :-O
Efter maden følte Sune og jeg for et par svømmetag i hotellets udendørs pool efter en lang, varm dag. Temperaturen om aftenen er ganske behagelig her i ørkenen (omkring 29 grader kl. 21.30); selvom vi jo ikke har oplevet dagtemperaturen endnu. I Grand Canyon var der omkring de 30 til gengæld med en usædvanlig tør luft, så der var brug for vand hele tiden.
I morgen skal vi se Monument Valley (billedet ovenfor) - dog kun i bil, da det er et indianerreservat - derefter går turen til et hotel tæt på Zion Nationalpark.
Nu vil jeg drikke min te inden den bliver kold :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar